onsdag den 23. marts 2011

Kool couple





Jeg er faldet over en blog, som et fransk par laver. Der er ikke så meget tekst, nærmest intet, men de fineste billeder og videoer af dem. De virker måske lidt selvhøjtidelige på nogen, men sådan skal franskmænd være efter min mening :-)


Besøg The Kooples - Le Blog her


Er de mon kendt fra et eller andet, det ser næsten sådan ud? Jeg undersøger og følger op.

torsdag den 17. marts 2011

Er det bare mig eller....

Købte Vetos nye album "Everything Is Amplified" for et par dage siden og det vinder virkelig ved nærmere gennemlytning, MEN er det bare mig, eller minder følgende to numre - fra samme album vel at mærke - pinligt meget om hinanden?!


og




Det kan godt være, at det bare er mit sarte øre, men hør lige engang og døm selv!


Mit yndlingsnummer på albummet indtil videre "Slowres", youtube havde det ikke endnu, da jeg søgte på det.





Forgive me!

Jeg ved, der har været lidt stille i min blogverden den seneste uge, det er fordi, jeg har 20 jern i ilden i øjeblikket.
Jeg tjekker bare lige ind, for at sige god weekend på forskud og give jer denne søde video, som forhåbentlig giver jer et smil på læben. Jeg har tyvstjålet den fra min vens facebook-side :-)






I aften skal jeg fejre, eller hvad man nu siger, St. Patricks Day. Umiddelbart måske bare en god undskyldning for at drikke en øl eller to?!


Ha' en god torsdag derude.

tirsdag den 8. marts 2011

No kidding?!


Fanget på butiksrude overfor banegården....hvilken én af delene mon det er?!

mandag den 7. marts 2011

Sebastian Lind


Jeg har endnu en anbefaling i ærmet til alle jer i Odense!

I sommeren 2010 var jeg til Start Festival i Kbh - det der før hed Vesterbro Festival – det var et rent tilfælde, at jeg endte til koncerten med Sebastian Lind. Jeg havde aldrig hørt om ham tidligere, så jeg havde absolut ingen forventninger, da min veninde foreslog, at vi skulle smutte forbi hans koncert. Jeg elsker, når man ender til en koncert med nogen, man ikke kender og virkelig bliver positivt overrasket! Det var tilfældet her.

Han så virkelig ikke ud af meget, da han trådte ind på scenen med hans guitar og hættetrøjen trukket godt ned over hovedet. Jeg nåede da også at tænke ”kan det nu være rigtigt?!” og nærmest være nervøs på hans vegne over, at et eller andet sikkert ville gå galt.

Mine tanker blev hurtigt gjort til skamme, da den lille fyr først begyndte at spille og siden synge. Salen blev ganske hurtigt fyldt og som det ellers kan have for vane ved den slags festivaler med knap så kendte musikere, oplevede jeg nærmest ingen forlade koncerten undervejs. Der var en imponerende sikkerhed over ham og bandet. Det var en helt igennem fed oplevelse.

            Oftest er det sådan, at man køber en plade med nogen og derefter ender til koncerterne, fordi man er vild med pladen – jeg strøg direkte hjem og købte hans debutplade og jeg hører den stadig. Jeg synes bare, den bliver bedre og bedre. Det er det, der kendetegner den gode musik for mig. Man starter med at høre et par af numrene, men ender med at være vild med hele pladen!

            Nå, nok ros til den kære Sebastian nu. Tag til én af hans koncerter på hans tour rundt i DK. Her kan du tilmelde dig eventen i Odense og se datoer for resten af hans tour.

Vi ses på Dexter 19/3-11.

Foråret er på vej!


Fangede lige mig selv med et dårligt Photobooth billede i toget på vej hjem fra familiebesøg og ville lige dele det; Ikke så meget fordi jeg figurerer på billedet, men fordi det er fantastisk, at det nu endelig er ved at være forår og solen skinner!

Jeg ved ikke med jer, men jeg bliver enormt glad af det gode vejr.

God søndag.

onsdag den 2. marts 2011

Free shipping!



Jeg vil lige dele en anbefaling med jer. http://www.lookfantastic.com/ har fri international levering indtil 7/3-11.


Hvis du ikke kender siden, så prøv lige at hoppe forbi. Man kan købe en masse hår- og hudpleje en del billigere end her i Danmark.


F.eks Redken shampoo, som jeg bruger, er langt billigere. For f.eks 160,- kan man få både shampoo og conditioner. Hvis man skal købe det samme hos frisøren, hvor det forhandles kommer man af med ca. 200,- for shampoo alene.


(Beklager billedkvaliteten)