torsdag den 17. februar 2011
Tadaaaa, Torsdags Topliste!
Jeg vil prøve at gøre det til en slags ugentlig begivenhed at skrive en top-et-eller-andet-tal over ting og oplevelser, jeg har været udsat for i ugens løb eller som generelt undrer mig ved byen.
Jeg skal på forhånd beklage, hvis jeg kommer til at fornærme nogen, det er absolut ikke min intention.
1: Jeg kan godt lide biblioteker (ja, og bøger for den sags skyld) så jeg sidder tit på biblioteket og læser, da det kan være bedre at koncentrere sig her end hjemme. Jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor man har valgt at placere Hovedbiblioteket på (hoved)banegården. For det første skal man passe på, at man ikke kolliderer med en af de travle rejsende, når man er på vej til en fredelig stund på biblioteket, de to rulletrapper er nemlig placeret lige ved siden af hinanden. For det andet så synes jeg bare, at placeringen i det hele taget er forkert til et bibliotek, kunne man ikke ha fundet et mere inspirerende sted, så man slap for at glo ud på grønne busser?!
2: Det bringer mig til det næste placeringsproblem! Hvad tænkte de på, da de placerede universitetet SÅ langt væk fra centrum?! Jeg fornemmer, at der er mange pendlere, som har deres daglige gang på SDU og det er da skide upraktisk og tidskrævende, at de først skal bruge laaaaang tid i tog og bus til (hoved)banegården, for derefter at skulle gennemleve en halv dagsrejse til universitetet. Havde man dog bare direkte busser, som ikke kørte den længste omvej, jeg kan komme i tanke om og SELVFØLGELIG lige forbi Rosengårdscentret også, så var det måske lettere at affinde sig med. SUK!
3: Så er vi igang. Lad mig starte med at sige, hvor søde jeg synes alle de fynboer, jeg har mødt har været. Ekstremt imødekommende og hjælpsomme har de vist sig at være, MEN; hvad sker der for hovedparten af buschaufførerne????!!! Sjældent er jeg stødt på så gnavne mennesker! ALT er galt i deres verden. Jeg har endda været ude for en buschauffør, der forsøgte at belære en stakkels gammel dame om, at det jo ikke var smart, at hun tog bussen på de tidspunkter, hvor alle andre gør, for han havde ikke tid til at vente på, at hun fik sig sat, så han kunne køre. Det hele foregår i en hård og ubehagelig tone.
4: Den her er slem. Virkelig slem. Rosengårdscentret! Jeg er fristet til ikke at skrive mere, fordi folks viden om stedet taler for sig selv.
Uinspirerende butikker, skrigende, leverpostejs-indsmurte unger, provinsfolket i matchende fritidssæt og træsko, vildfarne indkøbsvogne, fik jeg sagt skrigende unger?, lange gange, som er ulogiske at finde rundt i. Sidst men ikke mindst indeholder stedet den mest mærkelige Kvickly (er det Kvickly?), jeg nogensinde har set. Både opbygningen og indholdet minder om et varelager placeret ved den tyske AutoBahn.
5: Jeg ved ikke med jer, men jeg er vant til, at en 7-11 har døgnåbent, sådan er det bare!!! Man tænker ikke over det, men tager blot for givet, at det forholder sig sådan. Det er ikke en selvfølge her, kan jeg fortælle.
6: Punkt 5 bringer mig videre til punkt 6 og jeg kunne måske ha slået dem sammen. HVOR er den lille, halvskumle kiosk på hjørnet, der har længe åbent, hvor man kan købe billige grøntsager og dåsesodavand for et godt stykke under en 10'er?!!??? Er der da ingen, der vil tjene penge i den her by??!!
7: Denne torsdags sidste punkt er; Arkaden! Jeg forstår det ikke. Ganske enkelt.
Det var alt for i dag, der er mere, hvor det kommer fra.
Hav en rigtig god aften i kulden.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)

Jeg tillader mig lige at kommentere på et par punkter.
SvarSlet@2
Det er jo rimelig logisk, at et Universitet, der er grundlagt i 1966, ikke kan ligge i centrum, da centrum så at sige allerede er fyldt op. De stakkels pendlere, for hvem 20 minutters ekstra transport åbenbart er et problem, skulle hellere tage at udnytte de fordelagtige boligpriser her i byen, så kan de sove længe og måske lade være at være så morgensure ;-)
(I øvrigt skulle folk bare have stemt på Jan Boye, der ville opføre en letbane til Universitetet)
@6
Det er så smart, når alt er samlet på et sted :) Når nu du alligevel er på bib. så har Dan-Øst på banegården vist ryg for at være et sted som det, du efterlyser.
/Kenneth
Kenneth, tak for din kommentar :-) Som svar på tiltale vil jeg tillade mig at citere en person, som ikke bare er inspirerende, men som også er med til at gøre Odense lidt sjovere: "Ja, jeg er træt af grå realisme og tørre kendsgerninger... Det er uoriginalt og kedsomt! Der skal flere farver på folks udmeldinger, og det opnås ikke gennem faktuelle kommentarer..." (Jon 2011).
SvarSletHvorfor kan man ikke "like" en kommentar?
SvarSletWell Said, Sabine. Og lad mig supplere din kritik af Rosengårdscentret med følgende tale jeg skrev til dig for et par måneder siden (Ja, jeg arbejder ofte efter parolen, overdrivelser fremmer forståelsen)
SvarSletChr.
Har du nogensinde stået et sted og tænk: Hvordan fanden er jeg havnet her? Hvilke radikale beslutninger har jeg truffet i mit liv der gør at jeg lige præcis står her?
Du har måske aldrig prøvet det? Så skulle du prøve at tage en tur i (damdamdamdammmmm...) ROSENGÅRDSCENTRET!
Rosengårdscentret. Et sted gamle slidte damer tager hen for at dø, et sted bebumsede forstadsteenagere ødsler deres i forvejen ligegyldige liv væk og et sted sørgelige familier tilbringer en hel lørdag med pølser og fadøl til farmand, en stegepande til lillemor og pomme frites til de fem kornfede unger - "uha børn, så kom vi sgu rigtig ud og spis' moderne, hva?"
En labyrint af smagløse tøjbutikker og beskidte underskudskiosker der ikke alene er fyldt med mennesker, men tilmed den laveste fællesnævner: CENTERGÆNGEREN. Personen der kendes på sit karakteristiske NewYorker-tøj, LEASY-logiske hjerne og 'no future'-blik og mest af alt udmærker sig ved at gå, stå og være irriterende... konstant!! Det er alt fra personer der har fået barn for tidligt, er blevet voksen for tidligt, kommer for tidligt, går i seng for tidligt, står op for tidligt, kommer til din fest for tidligt, griner af din joke for tidligt og stiller sig i kø til Josh Groban-billetter alt alt for tidligt!
Centergængeren er ude at stand til at socialisere sig i en verden uden for centeret, men tag ikke fejl af personen når denne befinder sig i sit rette habitat. Her har gængeren overskud. Der bliver spist hotdog og grinet af GøglerKlovnen Torben på Store Torv mens børnene får kærlige klap på deres uredte hår. Der bliver diskuteret med Radio/TV-forhandleren Jens TV, om hvem der bestemmer hvor fladskærmen skal hænge derhjemme, mens lillemor er hensat til bænken ved CenterBodegaen ved Rød Udgang. Og minsandten om børnene ikke får sig en tur i Postmand Pers lille røde lortebil, der larmer ganske forfærdeligt. Men i Centergængerens ører er det sød musik. Det er lyden af fryd og beskyttelse inden for centerets mange vægge, hvor der ikke findes alle de grimme klimaproblemer, sult i Afrika eller oversvømmelser i Pakistan.
Nej herinde har man det rart. Her er så varmt man tager jakkerne af og lægger dem i indkøbsvognen sammen med sin makrelmadsindsmurte lorteunge. Her må du åbne chipsposen inde i supermarkedet fordi din fede datter aldrig kan vente med at kyle ostepops i fjæset til varen rent faktisk er betalt! Her må du lade din unge ligge og flyde på selv den smalleste gang for i centeret har børnene altid fortrinsret. De er jo så søde de små fede, uhygiejniske unger af sørgelige centerforældre.
Så her er et godt råd til dig, Sabine. Min kære tilflytter til storcentrenes hovedstad. Havner du en dag i den situation, hvor du tænker: Hvad fanden laver jeg det her lortested? Så se dig omkring... ser det nogenlunde sådan ud som netop beskrevet? For så har du to muligheder: Du kan blive én af dem, og forberede dig på det hvide snit på stil, attitude, intelligens og funkiness. Eller vrist dig fri af centerets zombiegreb og LØB MOD NÆRMESTE UDGANG!